Disbjerg

Naturskønheden i Disbjerg-området er stor, og der venter en belønning i form af en storslået udsigt, hvis du bevæger dig op på på selve Disbjerg. Billedet her viser den smeltevandskløft, der skærer sig gennem Vejrhøjbuen ved Disbjerg.

Smeltevand fra gletsjeren, der lå over Lammefjord for omkring 17.000 år siden, har eroderet i Vejrhøjbuen. Enkelte steder har smeltevandsfloder gennembrudt Vejrhøjbuen og gnavet dybe kløfter i den. Siden bredte vandet sig i en vifte af mindre vandløb og formede smeltevandsletten på ydersiden af randmorænen. Den smeltevandskløft, der strækker sig fra Disbjerg og ud mod Skamlebæk Radiostation, er ca. 1,5 km lang. Højdeforskellen fra bunden af kløften til ryggen af Vejrhøjbuen er på op til 40 m. Fra både Disbjerg og Bolinge Bakke, hvor Skamlebæktårnet står, er der udsyn over denne nøglelokalitet i Geopark Odsherreds istidslandskab.

Det bakkede landskab med de store kontraster har også gjort området omkring Disbjerg til en nøglelokalitet for kunstnere. Skiltet ved p-pladsen fortæller mere om værker herfra, der sammen med talrige landskabsmotiver fra hele herredet kan opleves på Odsherreds Kunstmuseum.

Kort over landskabsformerne i den nordlige del af Vejrhøjbuen. Efter Krüger, 2006.

Disbjerg, Veddinge Bakker

Parkering med bord og bænke
Disbjergvej nær nr. 10
4540 Fårevejle
GPS: N55°49’41”, E11°26’18”

Gå- og cykelture

Klik dig frem til Veddinge Bakker og se ruteforslag hos Friluftsguiden.dk

Smeltevandskløften

BILLEDE FRA PHOTOSYNT.NET

Denne optagelse er lavet nede i smeltevandskløften, hvor smeltevandet engang fossede afsted. Prøv at forestille dig, hvilke enorme kræfter, der har været på spil. Fotograf: Claus Starup.

Naturplejeprojekt i Disbjergområdet

Kulturhistorie

Landskab

Kunst

Råvarer