NYHEDER
LIVET I ODSHERRED
Bookazine no. 5 er udkommet og kan fra pinse og 12 måneder frem hentes på en række kulturinstitutioner og spisesteder i Odsherred. Du kan også hente et eksemplar hos Feriepartner Odsherred i åbningstiden på Holtets Plads 1, 4500 Nykøbing Sj.

FÅ JORD UNDER NEGLENE PÅ BESØGSMARKEN
Arrangementer i 2025:
Åben mark, med fortællinger og selvhøst.
Onsdage og torsdage kl. 11-13, i ugerne 29-32.
Uden tilmelding.
Pris: DKK 50,-/voksen; DKK 15,- for børn under 18 år.
Betaling sker på dagen, udelukkende til MobilePay.
P-pladsen ved Besøgsmarken på Lammefjorden har adressen:
📍 Rådhusvej 75, 4540 Fårevejle.
Ved spørgsmål, kontakt venligst: Keld Hauge på mobil 30660616
Ønsker man at booke en vært til en guidet rundvisning på Besøgsmarken uden for åbningstiderne i sommerferien – eller aftale besøg med en skoleklasse eller et event for en gruppe, skal du kontakte Geopark Odsherred på mail: jakob@geoparkodsherred.dk
En ti kilometer lang oplevelsesrute forbinder Besøgsmarken med det omkringliggende landskab, og her kan du året rundt tage cyklen eller gå turen i dit eget tempo og præcis, når det passer dig. Stop undervejs på ruten og lyt til fem fortællinger på podcast. Link til podcast
Broderi og workshops I GEOPARK ODSHERRED
TAG MED, NÅR VI BRODERER EN BID AF ODSHERRED
Geopark Odsherred har i samarbejde med broderi-kunstneren, Karen Marie Dehn, udviklet et kit med seks smukke motiver. Alle i tråd med Geopark Odsherreds temaer: Kunsten, kulturen, gastronomien, landskabet & naturen.
Hen over 2025 og 2026 afholdes en stribe workshop på forskellige adresser i Odsherred med en vært fra geoparken og Karen Marie Dehn som underviser. Til hver workshop indgår et kit med materiale og et lille hæfte med vejledning og fortællingen om det særlige ved Odsherred som en UNESCO Global Geopark. Du medbringer selv din yndlingsskjorte, jakke, taske eller andet, du ønsker at brodere på.
Broderikittet kan også købes særskilt til kr. 245,- fx som gave eller souvenir fra Odsherred.
Workshop d. 9. juli: KØB BILLET
Workshop d. 10. juli: KØB BILLET
Hold øje med datoer for workshop og billetsalg her på siden og på Facebook og Instagram

LEG OG LÆRING PÅ VANDMANDEN
Vandmanden på Rørvig Havn er åben i skolernes sommerferie, og i alle de 44 dage kan du og hele familien besøge Vandmanden og dykke ned i fjordens biologi. Bliv klogere på, hvordan strandkrabbehunnen bærer på tusinder og tusinder af æg under skjoldet, eller hvordan søstjernen krænger sin mave ud over byttet, når det er middagstid.
Livet på havbunden er fuld af finurligheder og overraskelser, og værterne fra Geopark Odsherred står på spring for at videreformidle det hele til både børn og voksne.

STEDETS STEMMER
Odsherred Teater har i samarbejde med Geopark Odsherred udgivet en række lydværker, du kan scanne og lytte til via din mobiltelefon ude i det fri. Og det er helt gratis.
STEDETS STEMMER kan opleves hele året på indtil videre seks forskellige steder i geoparkens landskab.
Find stederne og læs mere om, hvordan værkerne er blevet skabt HER
Geopark Bjerg Grandprix 25. august 2024 GEOPARK BJERG GRANDPRIX
Med over 500 istidsskabte højdemeter pr. omgang får du eller dit motioncykel-hold igen i år muligheden for at deltage i et professionelt afviklet cykelløb.
Bjegrruten i Geopark Odsherred var samtidig del af 2. etape på starten af verdens største cykelløb Tour de France, der kørte igennem Odsherred sidste sommer.
Tilmelding og mere info om den store dag på Geopark Bjerg Grand Prix
De nordiske MICHELIN-stjerner skal uddeles i Odsherred
Vi byder MICHELIN Guide Nordic Countries og nordens dygtigste kokke velkommen til Geopark Odsherred i 2025!
FØLG FESTEN OG ALLE DE ARRANGEMENTER DER FOREGÅR EFTER TILDELINGEN AF DE NORDISKE MICHELIN-STJERNER HER
Vi glæder os til værtsskabet og er mega stolte af alle de dygtige madhåndværkere, fødevareproducenter og restauranter, der hver dag arbejder på at gøre vores område til et gastronomisk mekka.
Læs mere på www.visitodsherred.dk/michelin-2025
VI SÆTTER FOKUS PÅ GEOPARKENS TEMAER …
Henover hele året sætter vi fokus på landskab, råvarer, kunst og kulturhistorie under titlen GEOPARKDAGE, hvor du inviteres til at deltage i en række forskellige arrangementer.
Følg med her på siden og på VisitOdsherred/geoparkdage
GASTRONOMISKE OPLEVELSER I GEOPARK ODSHERRED – MOTA’s fortolkninger
Vejl. Pris kr. 299,-
I et samarbejde med kokken Claus Henriksen (Mota) og med udgangspunkt i hans madunivers på Michelin-restaurant MOTA, inviterer Geopark Odsherred på en 160-siders gastronomisk rejse i billeder og ord.
Bind 1 er udkommet på dansk og engelsk.
Tjek www.visitodsherred.dk/go-mota, og se hvor du kan købe bogen.

NY SHELTERPLADS OG PICNICOMRÅDE PÅ SOLVOGNENS FUNDSTED
Illustration: Goffi – Jens Christian Gotfredsen
RESERVATION af tre sheltere fra d. 29/7 – 30/7.
I 2025 byder et besøg på Solvognens Fundsted på helt nye muligheder. Efter en vandring ind gennem landskabet og forbi de store formidlings- og kunstinstallationer, kan du nu sidde rigtig godt og nyde en medbragt picnic, tage ophold i et shelter og overnatte i den fri natur.
Booking af sheltere ved overnatning mere end 8 personer (fra 18. maj) på mail: helle@geoparkodsherred.dk
Du skal selv medbringe brænde, hvis du ønsker at tænde bål. Vi henviser gerne til nærmeste forhandler.
Medbring også drikkevand og alle øvrige fornødenheder.
Der findes multtoilet ved shelterpladsen.
Sheltere, borde, bænke og solmult er designet og bygget af Steffen Holberg, Godthåb Mølle.
Projektet har modtaget LAG-tilskud:
SOLVOGNENS FUNDSTED
Solvognens Fundsted i Trundholm Mose er åben som kultur- og naturattraktion med gratis adgang for offentligheden alle ugens dage.
Når du besøger Solvognens Fundsted kan du lytte til en podcast, som du kan hente på din mobiltelefon via en QR-kode. Podcasten giver dig en fortælling, der knytter sig til Solvognens Fundsted og det liv bronzealder-mennesket levede i Odsherred for omkring 3500 år siden.
Arrangementer, større grupper og ankomst med busser, kontakt: Helle@geoparkodsherred.dk
Adresse: Trundholm Mosevej nr. 4, 4572 Nr. Asmindrup. Drej af fra Odsherredvej, se kort (Ankomst og p-plads for enden af Trundholm Mosevej).
Solvognens Fundsted er et vigtigt stop på Istidsruten (etape 5).
Cykler du til Solvognens Fundsted, kan du finde vej via navigationsapp’en “Istidsruten”.
Folder til download:
Solvognens Fundsted 1
Solvognens Fundsted er tilgængelig for kørestolsbrugere.
Projektet er støttet af Nordea-fonden og Odsherred Kommune
MØD DEXTER-KVÆGET PÅ SOLVOGNENS FUNDSTED
Når du besøger Solvognens Fundsted kan du møde en flok brune og sorte kvæg, der græsser inden for cirklen. Dexter-kvæget er udvalgt, fordi de bidrager nænsomt og effektivt til naturplejen af arealet og er kendt for at have et roligt temperament. I øjeblikket er der 12 i flokken – heraf fem kalve.
Som besøgende beder vi dig passe godt på dyrene. Det gør du ved at færdes hensynsfuldt og lade køerne i fred, hvor de græsser og opholder sig. Hvis køerne går tæt på dig, så tag det helt roligt og bliv stående. De kan være meget nysgerrige. VI HAR INGEN TYR.
Køer og mennesker kan omgås hinanden helt uproblematisk. Men en ko med kalv vil fx altid beskytte sit afkom, hvis en hund er opsøgende eller løber efter dyrene.
DERFOR: Hold ALTID hunde i snor, og undlad at gå tæt på dyrene med din hund, når du færdes i området.
KVÆGET MÅ IKKE FODRES!
Solvognens Fundsted bliver naturplejet af kvæg fra Borrebjerg Dexter, tilhørende Flemming Frederiksen, Kroenborgvej 45, 4550 Asnæs, mobil: 21435027
Top 12 I GEOPARK ODSHERRED
Få inspiration til en tur i geoparken! Tag cyklen eller vandrestøvlerne på. Naturen og et landskab med helt særlige lokaliteter venter!
Vi udkommer med en ny folder med 12 udvalgte ruter og steder, der alle bidrager til fortællingen om geoparkens liv og landskab, kulturhistorien, kunsten og fødevareproduktionen. Alt dét, har betydet, at Odsherred i dag er med i et stort globalt netværk af geoparker og er en UNESCO Global Geopark.
Du kan downloade folderen HER
OM GEOPARK ODSHERRED
En UNESCO-geopark tager udgangspunkt i et landskab med en unik geologisk arv, der giver mulighed for en bæredygtig udvikling af området. Arbejdet planlægges og gennemføres udfra en strategi for fire år ad gangen:
Infopunkter i Geopark Odsherred
Geopark Odsherred har åbnet tre forskellige info-punkter, der med hver sin vinkel giver indsigt og inspiration til ture ud i landskabet.

KUNST I PASSAGERNE
NY kunst i ni passager i Nykøbing Sjælland kobler bybilledet med Geopark Odsherreds temaer: landskab & geologi, kunst, kulturhistorie og fødevarer.
STORSLÅEDE UDSIGTER PÅ HØJDERYGSTIEN
Tag på en tidsvandring forbi bronzealder-gravhøje og prægtige udsigtspunkter i kernen af geoparken. De første syv kilometer af Højderygstien strækker sig fra Dutterhøje, over Maglehøj og Esterhøj til Geokids og shelterpladsen i Veddinge Bakker – eller omvendt.

TUNEN PÅ ODDEN HAVN
Besøg den nye udstilling om den mægtige blåfinnede tun og bliv klogere på historien om fisken, der migrerer tusinder af kilometer fra fjerne og eksotiske egne af kloden for at søge ind i de danske farvande, bl.a. Kattegat. Få også den spændende lokale fortælling om tunfangster, og hvordan fiskeriet har påvirket udviklingen af Havnebyen på Sjællands Odde.
Åbningstider: Havnepersonalet sørger for at åbne udstillingen om morgenen på hverdage og lukker igen kl. 14.00. (Fredag lukkes kl. 12.00)
I juli måned er der åbent alle ugens dage.

CYKEL- OG VANDRERUTER
Uanset om du foretrækker at vandre ud i landskabet og nyde naturen i ro og mag – eller er pedalatlet med hang til udfordrende terræn og stejle stigninger, så har Odsherred de hele.
Med flere hundrede kilometer vandre- og cykelruter er der oplevelser til alle og nok at vælge imellem.
(Under oprettelse)
GEOKIDS: BJERGTAGENDE MANGFOLDIGHED
Ca. 3500 unikke lermasker skabt af skolebørn udgør en kæmpemæssig skulptur i Geopark Odsherreds istidslandskab.
Oplev geoparken
Er du nysgerrig på, hvad Danmarks første UNESCO Global Geopark er for en størrelse, og hvordan du kan opleve den?
Vi giver dig hele den spændende historie om landskabet, kulturhistorien, kunsten og råvarerne – alt dét, der gør hele Odsherred til noget ganske særligt.
Tag med på en fascinerende tidsrejse i augmented reality i vores app og dyk ned i temafilm, 360°-optagelser og time-lapse-fotografier.
Forhåbentlig får du også lyst til at opleve det hele i virkeligheden, hvor masser af inspirerende events, aktiviteter og guidede ture venter året
Bog udgivet af Geopark Odsherred
Rejs i tiden med vores app
Nyheder og presse
