Ordrup Næs

For ca. 18-17.000 år siden bevægede Bælthav-isfremstødet sig op gennem det sydøstlige Danmark. En udløber af dette fremstød skød op gennem Storebælt og dannede et kompleks af randmoræner, der undersøisk forbinder Odsherred med Sejerø og Samsø. Ved gletsjerens østlige flanke blev Ordrup Næs dannet. Næssets overflade er domineret af moræneler og smeltevandssedimenter såsom sand og grus.

Da afsmeltningen efter sidste istid toppede for ca. 7.000 år siden, blev de lavest liggende områder overskyllet, og Ordrup Næs lå som en ø i Stenalderhavet. Efterfølgende landhævning gjorde, at Stenalderhavets kystklinter kom til at ligge inde i land. Samtidig med landhævningen blev klimaet koldere, og storme blev hyppigere. Det eroderede de gamle kystklinter, og materialet bidrog til dannelsen af strandvolde og kystklitter, der til sidst forbandt de overskyllede landskabsformer. Derved fik Ordrup Næs det udseende, vi kender i dag.

Mellem Ordrup Næs og Vejrhøjbuen ligger en lille smeltevandsslette. Det er uvist, om den er dannet af smeltevand fra Store¬bæltsgletsjeren eller af smeltevand fra den istunge, der formede Vejrhøjbuen. Højdemodel over morænelandskabet på Ordrup Næs og det omgivende Vejrhøjområde. Efter Rørdam & Milthers 1900, Kort og Matrikelstyrelsen 2009 og Geocenter København GIS-database.