Højderygstien

Der findes ca. 300 km vandreruter i Geopark Odsherred. I 2015 begyndte udbygningen af det eksisterende rutenet med, hvad der skal ende med at blive en ca. 40 km lang kvalitetsvandresti, Højderygstien. Stien skal strække sig over højderyggene på de tre Odsherredbuer fra Dragsholm Slot i syd til Lumsås i nord. Den først anlagte etape af Højderygstien er syv km lang. Denne del af stien strækker sig gennem det kuperede landskab fra shelterpladsen i Veddinge Bakker over bronzealderhøjene Esterhøj og Maglehøj til Dutterhøje.

Start evt. din gåtur ved Høve og Esterhøj, her er gode parkeringsforhold. Gå mod øst over Maglehøj til Dutterhøje. Vend om og tag over Esterhøj til shelterpladsen, hvor du kan lave bål og evt. overnatte. Vend om igen og slut af på Esterhøj. Udsigterne og de afvekslende landskaber fortjener at blive oplevet fra begge retninger. Første etape af Højderygstien kan også kombineres med øvrige vandreruter i området.

Download folder om Højderygstien

Tag med Mikael Bertelsen ud på Højderygstien

Array