Rejs i tiden med vores app

GEOPARK ODSHERRED – LANDSKABET SOM ISEN SKABTE

OBS! Der kan opleves uregelmæssigheder i forbindelse med opdateringer i iOS.

Find og download app’en på din smartphone eller tablet via App Store og Google Play.

Vejrhøj, Geopark Odsherreds højeste punkt, er et såkaldt hotspot i app’en, hvor udsigten fra højen er rekonstrueret i 3D i fire meget forskellige tidsnedslag gennem 25.000 år.
Du kan tage med på tidsrejsen fra hvor som helst, også hjemme fra sofaen, bare du kan dreje 360° rundt. Men den fulde oplevelse får du fra hotspottet Vejrhøj på toppen af Vejrhøjbuen 121 m.o.h., GPS: N55°47’35”, E11°23’45”. Herfra kan du kan sammenligne det landskab, du kan se i dag, med udsigten gennem tusindvis af år:

  1. For 25.000 år siden – Sådan så der ud, før Vejrhøjbuen blev dannet
  2. For 17.000 år siden – Istiden regerer i Odsherred
  3. For 7.000 år siden – Odsherred er et ørige
  4. For 100 år siden – Mennesket præger landskabet

Inde i disse fire 3D-universer giver en række infospots dig svar på spørgsmål til tidsperioderne. App’en indeholder også et oversigtskort med markeringer med adresser og GPS-koordinater, der guider dig rundt i landskabet på jagten efter de geologisk spændende steder, der ofte også er de mest naturskønne steder. Markeringerne på kortet henviser til parkeringspladser med geoparkskilte, som med fordel kan være udgangspunkt for gå- eller cykelture i Geopark Odsherred.

Rigtig god fornøjelse!

Hovedbilledet og de fire stills oven for er fra de fire forskellige tidsnedslag. Download app’en til din PC, tablet eller telefon, og prøv om du også kan finde mammutter, stenøksen – og, hvor er nu landtangen ved Sanddobberne?

Kulturhistorie

Landskab

Kunst

Råvarer